Dioder-Online bliver til LEDpaerer - Besøg LEDpaerer.dk
Gå til LEDpaerer.dk

Din indkøbskurv er tom.

GRATIS FRAGT OVER 499 DKK ✔

Guide til Philips Hue

Philips Hues univers er stort, fuld af muligheder og for nogen, kan det være uoverskueligt at finde ud af hvor man skal begynde og hvor man skal slutte. Vi har derfor lavet en lille guide for at give dig et overblik over de mange muligheder der er med Philips Hue.

Hvad er Philips Hue?

Med Philips Hue får du et mangfoldigt, personligt og trådløst belysningssystem som kombinerer energieffektivt LED-lys med intuitivt lys teknologi. Philips Hue er verdens førende smart belysningssystemer og giver dig muligheden for at starte eller udvide dit smart home.

Et godt sted at starte!

Har du endnu ikke Philips Hue derhjemme, bør du først og fremmest tænke over hvor du vil sætte Philips Hue op og hvad de smarte lyskilder skal bruges til. Hvis du har en klar idé om dette, er det meget nemmere for dig at vurdere hvilke pærer du skal have, hvor mange du skal have, om det egentlig vil være bedre at købe en lampe eller en lightstrip osv.

En Bridge, en Dimming Switch eller Bluetooth?

Når du har en klar idé om hvor og hvordan du vil integrere Philips Hue i dit hjem skal du finde ud af hvordan du vil kontrollere og justere belysningen. Philips Hue kan kontrolleres på 5 forskellige måder. Ved hjælp af ZigBee (Philips Hue Bridge), en Dimming Switch, en Motion Sensor, via. din stemme (Eks. Google eller Siri) eller via pærernes indbyggede Bluetooth teknologi.

Philips Hue Bridge

En Philips Hue Bridge betegnes som hjertet i Philips Hue fordi den, via ZigBee teknologi, forbinder Philips Hue's enheder. For at benytte alle belysningssystemets funktioner, som opsætning af regler og out of home control, er det nødvendigt med en bridge. Bridgen kobles på dit WiFi netværk via et netværkskabel og så skal du egentlig bare downloade Philips Hue appen og derefter finde din bridge i appen.


Mulige funktioner med en Philips Hue Bridge:
  • Bruger appen "Philips Hue"
  • Tilslutte og styre op til 50 Hue enheder (i alle de rum du ønsker)
  • Tænde/slukke lyset, dæmpe/øge lysstyrken og justere farven på lyset
  • Justere standard scener og tilføje personlige scener
  • Tilslutte alle typer Philips Hue og Friends-of-Hue tilbehør
  • Indstille lyset efter tid og geo-fencing
  • Tilslut Color lyskilder/lamper til Philips Hue Sync
  • Styr dit lys når du ikke er hjemme
  • Tilslut 3. parts produkter Smart Home produkter

Læs mere om Philips Hues Bridge 2.1

Philips Hue Dimming Switch

Philips Hue's Dimming Switch skal betragtes som en udvidet kontakt til dine Hue lyskilder. Med Dimming Switchen kan du tænde og slukke for lyset, det er muligt at dæmpe og øge lysstyrken og så kan du skifte mellem 4 pre-definerede scener. Hue's Dimmings Switch kan styre op til 10 Hue lyskilder som én enhed (uden Bridge). Det er altså ikke muligt at styre pærerne individuelt med den samme switch.

Har du en Philips Hue Bridge er der ingen grænser. Du kan eksempelvis sætte en Dimming Switch ved hoveddøren der slukker ALT dit lys hvis du er den sidste der forlader hjemmet.

Læs mere om Philips Hues Dimming Switch

Nyhed! Indbygget Bluetooth teknologi

Den sidste nye opdatering og udvikling af Philips Hues pærer er den indbyggede Bluetooth teknologi. Hvis du spørger os, er Bluetooth teknologien sat i pærerne for at gøre det nemmere og mere overskueligt for ikke-Hue-brugere, at komme i gang. Ved at kontrollere Hue via Bluetooth skal du hente appen Philips Hue Bluetooth og efterfølgende finde dine lyskilder, smart plug og lamper deri.


Mulige funktioner med Philips Hue Bluetooth:
  • Bruger appen "Philips Hue Bluetooth"
  • Der kan tilsluttes 10 pærer (i det samme rum)
  • Tænde/slukke lyset, dæmpe/øge lysstyrken og justere farven på lyset
  • Begrænset justering af scener
  • Tilslutning af Philips Hue Smart Plug (Som det eneste tilbehør)

Og så er bluetooth funktionen er en rigtig god nyhed til dig der har børn og som ønsker at begrænse børnenes kontrol af lyset til de lyskilder som er monteret på børneværelset. Med appen Philips Hue Bluetooth kan du sørge for at dine børn kun kan styre lyset på deres egne værelser og derfor undgå at sidde i stuen og opleve 16 millioner farver imens du sidder og ser en god film.

OBS: Det er kun Philips Hue enkelte Philips Hue lamper, E27, E14 og GU10 pærer der har indbygget bluetooth. Bluetooth produkterne er markeret med et bluetooth symbol i øverste højre hjørne på emballagen. På sigt er det dog meningen at alle Hue produkter skal leveres med indbygget bluetooth.

White, White Ambiance eller Color?

De fleste danskere kender Philips Hue for deres flotte farvede pærer og ikke mindst muligheden for at varierer mellem de mange farver. Philips har 3 forskellige "nuancer" blandt deres LED pærer - White, White Ambiance og White og Color Ambiance. Her er et kort overblik over hvad de forskellige pærer kan.


White
  • Justering af lysstyrken: Ja
  • Farvetemperatur: 2700K
  • Lumen: 806lm (E27)
  • Sokkeltyper: GU10, E27 og E14

White Ambiance
  • Justering af lysstyrken: Ja
  • Farvetemperatur: 2200-6500K
  • Lumen: 806lm (E27)
  • Sokkeltyper: GU10, E27 og E14

White and Color Ambiance
  • Justering af lysstyrken: Ja
  • Farvetemperatur: 2000-6500K + 16 millioner farver
  • Lumen: 806lm (E27)
  • Sokkeltyper: GU10, E27 og E14


Se alle Philips Hue pærer her

Philips Hue Lamper

Der er mere end 100 forskellige lamper fra Philips Hue og alle har et unikt og elegant design. Lamperne leveres alle sammen med lyskilde, enten en integreret eller løs lyskilde følger med i pakken. Afhængigt af hvilken en serie du forelsker dig i, er lyskilden en White, White Ambiance eller en White and Color Ambiance.

Blandt de mange lamper har Hue designet pendler, plafonder, gulvlamper og væglamper til både soveværelset, stuen, køkkenet og entréen. I efteråret i 2018 lancerede Philips Hue deres Adore serie af lamper til badeværelset. Adore serien er IP44 godkendt og således perfekte til installation på badeværelset.

De intuitive lamper kan på samme måde som pærerne, personliggøre belysningen i dit hjem, alt du behøver en Philips Hue Bridge og så er du godt i gang.

Se alle Philips Hue lamper her

Philips Hue Outdoor

Vi var mange der ventede spændt da Philips Hue annoncerede at de arbejdede på at udvide Philips Hue til haven. Philips Hue Outdoor består af 34 væg-, bedlamper og lightstrips som alle er designet til at gøre din have personlig og unik. Ligesom indendørs lamperne, leveres Outdoor produkterne med enten et integreret white, white ambiance eller white og color ambiance LED modul eller lyskilde. Outdoor lamperne er IP44 eller IP65 godkendte og kan selvfølgelig udstå det danske vejr.

De fleste Outdoor lamper er produceret med 220V-240V, hvilket betyder de skal der skal en certificeret elektriker til at installere og montere lamperne. De lamper der ikke er 230V er 24V (lavvolt) og dem må du derfor godt selv montere.


Hvad skal du være opmærksom på ved lamperne der er lavvolt?
  • Leveres med en strømforsyning
  • Der kan max tilsluttes 5 enheder pr. strømforsyning (Undtagen lightstrip)
  • De er nemmere at montere (enten ved at lægge dem i bedet eller via det medfølgende spyd)


Se alle Philips Hues Outdoor lamper her

Philips Hue LightStrip Plus

Philips Hues LightStrip Plus er den "bøjelige og aflange udgave" af en white og ambiance color pære. Når du tilføjer en lightstrip til dit Philips Hue system får du muligheden for at give belysningen en anden fleksibilitet og nogle andre muligheder end hvad du får med en LED pære.

Hvis du ikke allerede er den lykkelige ejer af en Hue lightstrip, skal du starte med at investere i en Philips Hue LightStrip Plus Startpakke, derefter kan du udvide lightstrippen med extensions á én meter. Lightstrippen kan forlænges op til 10m. Derudover er det vigtigt at du har, eller investerer i en bridge for at udnytte alle dens muligheder.

Se Philips Hue LightStrip Plus her

Philips Hue Sync

Philips Hue Sync er en app til din PC eller Mac der opfanger alt det du ser, lytter til eller spiller på din computer, og baseret på dette, skaber Hue Sync appen en lysatmosfære for din belysning. Ved hjælp af dit skærmbillede og appens intelligente farve algoritme synkroniseres din Philips Hue belysning med med det der sker på din skærm. Hører du derimod musik, afkoder Philips Hue Sync sangens type og beat og baseret på det skabes den her lysatmosfære der svarer til musikken.

Sådan bruge du Philips Hue Sync

  1. Sørg for at dine lyskilder er tilsluttet din bridge og at de er tændt
  2. Opsæt en underholdnings zone i Philips Hue appen (se hvordan her)
  3. Opsæt og brug Philips Hue Sync appen på din pc/Mac (se hvordan her)
  4. Cast din computers indhold over på dit fjernsyn - evt. ved brug af en Google Chromecast)

Philips Hue og Smart Home Styringssystemer

Når først man er kommet i gang med Philips Hue er der ikke langt til de næste Smart Home produkter. Når du kommer dertil kan du forbinde dine Hue enheder til produkter der understøttes af de smart home styringssystemer der understøtter Philips Hue.


Hvad der understøttes
  • Amazon Alexa
  • Google Assistant
  • Apple HomeKit (via en Philips Hue Bridge)

Spørgsmål?

Har du nogen spørgsmål, vil du gerne have lidt rådgivning i hvordan Philips Hue kan passe ind i dit hjem eller vil du bare gerne høre om vores erfaringer med smart belysning? Så er du velkommen til at kontakte os på support@dioder-online.dk, på vores live chat eller på telefon 20125000.